Hvem er jeg?

Jeg hedder Kim, og har tegnet hele mit liv. At føre en idé fra tanke til tegning - især som tegneserie - har været min store passion siden så længe jeg kan huske.

Tilbage i 90'erne gik jeg på designskole i Italien, hvor jeg studerede tegneserietegning, og flere efterfølgende ophold på kunsthøjskoler i Danmark, har givet mig masser af indsigt i skaberprocesser.

Det grafiske og visuelle er også min levevej i dag, i det jeg er uddannet og arbejder som grafiker på et museum i Hjørring.

Jeg arbejder i dag hovedsageligt digitalt, både når jeg tegner, redigerer og klargøre til tryk.

Mit tegneredskab er en 12.9 tommers iPad, og jeg tegner i Procreate. De færdige plakater sendes til et professionelt svanemærke-certificeret trykkeri.